Naturterapi

Naturterapi i hovedstaden og omegn - at finde plads til sig selv i naturen, da det er en modsætning til hverdagslivet



Kender du det?
- At mærke et vindpust på din kind, håret flagrer lidt, solen varmer dig på ryggen, din hud husker?;
- At høre fuglefløjt i det fjerne, eller lige over dit hoved, måske ønsker du helt stilhed (har taget ørepropper på for at få ro?);
- At dufte grantræet eller havvandet eller ..., måske mindes du noget gemt i din hukommelse, måske helt glemt?;
- At mærke hvordan din krop bevæger sig - op af en bakke og ned igen - går på blødt underlag, måske sand, eller på hårdt underlag, måske sten - du dukker dig ved en lavthængende gren eller balancerer på en række store sten, din krop vågner i bevægelse?;
- At smage på et blad, at have et græsstrå i munden, du mindes måske hvordan jord smager?;
- At lade din opmærksomhed blive stimuleret af at være nærværende, til stede i nuet, at finde ind til din egen natur og giv dig selv plads til at komme den omgivende natur i møde. Du møder dig selv på en ny måde?

Kunne du sige ja til det hele?
Hvis ja, så er du måske én der har nydt en masse tid i naturen? Gør du det stadig, eller savner du det faktisk?
Hvis nej, så er det måske på tide?

Sansninger er en del af naturen, og du er også natur. Glemmer du din natur eller den omgivende natur, får du måske følelsen af at:
Det er svært at være dig?
Du vil helst gemme dig under dynen, isolere dig fra andre?
Du savner mod og føler dig måske fortabt?

Vi ved at LIVET indeholder mange udfordringer og bumps, og det kan være svært at se meningen med vores eget liv, og vi udsættes for naturlige livskriser, negative påvirkninger og der sker voldsomme begivenheder, som kan være svære at håndtere efterfølgende.

Så vil jeg klart anbefale Naturterapi!
DET GODE LIV: Fordi du har ret til det - fordi du fortjener det: MENS DU LEVER DET.

Åbningstider
Åbent de fleste hverdage 17-19 og tirsdag 14-19. I weekenden er der åbent fra 8-19 i foråret, og i sommerperioden vil der være åbent til 21.
Naturterapi er en forholdsvis ny retning indenfor psykoterapi, der er klientcentreret. Terapien er flyttet ud i naturen med dens mangeartede muligheder for at styrke opmærksomheden både udadtil og indad, ved hjælp af vejrfænomener (sol og vind i alle årstider) og flora og fauna og naturens cyklus. Det kaldes også Naturassisteret terapi.
Det betyder at klienten vil opleve naturen som en aktiv med- og modspiller, hvilket jeg, som terapeut, kan sætte i spil og fokusere på, så klienten bliver bevidst om sine tanker og følelser. Jeg ser derfor naturterapi (i udlandet kaldes det for eco-therapy) som en trekantet relation mellem klient-terapeut-natur. Se mere ved Naturterapeuten

Din opgave er at bestille en tid hos mig, og gøre dig nogle overvejelser over hvor du tænker vi skal mødes.
Som inspiration har jeg skrevet ved Tidsbestilling en række behandlingssteder.
Desuden kan du læse mere ved Naturen , hvilke kvaliteter de forskellige naturområder tilbyder os mennesker, som uderum.
Når du skal træffe et valg, kan du tænke over det rent praktiske og mest tilgængelige for dig selv (transport og nærmest hjem/arbejde), men også hvilken naturtype (skov, strand, park etc.) du umiddelbart foretrækker eller tænker mest på.

Husk at have passende påklædning i forhold til vejret, og den tid vi er udendørs. Medbring gerne et siddeunderlag, så du kan sidde hvorsomhelst efter behov.

Gruppeterapi kontra Individuel terapi
Gruppeterapi kan være velegnet til familier, hvor der kan være opstået en krise, enten i form af stress, sygdom eller andre pludseligt opståede begivenheder, eller hvor det er svært at føle fællesskab og samhørighed.
Det kan være nyttigt at terapien også må indeholde elementer af fællesleg og sjove fælles oplevelser.
Grupper med andre relationer, f.eks. singler eller andre fællestræk, kan også med fordel vælge en Gruppeterapi, hvor det kan være ok at dele og hele i fællesskabet. At lytte og følge en andens udviklingsproces, ligesom man i fællesskabet kan dele sin egen udviklingsproces. De ord man ikke altid selv kan sige, eller vidste at man kunne sige, kan man høre et andet menneske sige, og den medlevenhed i andres livshistorier kan styrke ens egen forståelse og udvikling. Alene kan man føle sig svag, mens i fællesskab kan man føle sig stærk.

Individuel terapi kan være velegnet, når man har brug for at få plads og ro til at skabe en personlig afklaring på ens eget liv og fremtidige mål. Det kan være brugbart at lade terapien vare over nogle gange, evt. med en måneds mellemrum, så man kan føle at de mål, man kom frem til i første terapi, måske skal uddybes eller udvides.




The Nature Line

v/ Line
Frederiksvej
2000 Frederiksberg
Cvr. 38114697


Tlf. 31316039
E-mail: Linenaturterapi@gmail.com

Åbningstider

  Lige uger Ulige uger
Mandag Lukket Lukket
Tirsdag Lukket Lukket
Onsdag Lukket Lukket
Torsdag Lukket Lukket
Fredag Lukket Lukket
Lørdag 08:00 - 16:00 08:00 - 16:00
Søndag 08:00 - 16:00 08:00 - 16:00

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk